… eller protein trøfler, afhængig af hvor i landet man befinder sig. Uanset hvad vi kalder dem, er der vist ingen tvivl om at disse sammenrullede kager smager ubeskrivelig godt – også når man har skåret ned på sukkerindholdet og skruet op for proteinerne!
Forberedelsestid: 15 minutter
Frysetid: 10 minutter
Ingredienser til ca. 8 kugler:
- 40 g Bodylab IMO
- 35 g Bodylab Whey Double Chocolate
- 25 g Bodylab Øko mandelmel
- 20 g Bodylab Zero Raspberry topping
- 10 g Bodylab Zero melis
- 35 g blandede frostne bær
- 10 g ren kakao
- 20 g finhvalsede havregryn
- 1 tsk romessens.
- Lidt kokosflager til at rulle kuglerne i
Fremgangsmåde:
- Hæld IMO op i en gryde og varm det op nogle minutter ind til mange små bobler opstår og massen er blevet mere flydende.
- Tag gryden af varmen og lad IMO’en køle lidt ned. Vær dog opmærksom på at det ikke køler så meget ned, at det igen bliver en tykkere masse.
- Varm de frostne bær i mikroovnen indtil de ikke længere er frosne (ca. 2 minutter)
- Mos bærene med en gaffel
- Bland proteinpulver, mandelmel, zero melis, havregryn og kakao i en skål og rør rundt
- Bland bærene, zero raspberry topping og romessens ned til pulverblandingen og rør rundt
- Hæld IMO ned til resten af ingredienserne og ælt dejen
- Form dejklumpen til cirka 8 kugler
- Rul kuglerne i kokosflager
- Stil dem i fryseren i 10 minutter
Næringsindhold pr. kugle (21g) / pr. 100 g (8 kugler):
- Kalorier: 53 kcal / 253 kcal
- Protein: 5,2 g / 24,5 g
- Kulhydrat: 3,7 g / 17,7 g
- Fedt: 1,1 g / 5,3 g