Denne lækre æblegrød er meget simpel at lave, og den kræver ikke mange ingredienser. Den kan både nydes kold og varm, og grøden egner sig også perfekt som topping på skyr, pandekager m.m. Kun fantasien sætter grænser for, hvad denne grød kan udvikle sig til - i opskriften bruges kanel og mandler, men man kunne i stedet vælge at tilsætte vanilje, pærestykker eller noget helt tredje.
Forberedelsestid: 10 minutter
Kogetid: 5 minutter
Ingredienser til ca. 400g grød:
- 40 g Bodylab Zero
- 400 g skrællet æble (svarer til 4 almindelige æbler)
- 80 g vand
- 1 stor tsk. Kanel
- mandler
Fremgangsmåde:
- Skær æblerne i tern
- Kog æblerne i 5 minutter sammen med vandet
- Tilsæt Bodylab Zero og kanel og lad det stå ved svag varme i ca. 15 minutter
- Med en stavblender blendes grøden groft så der stadig er lidt bid i grøden
- Grøden kan pyntes med hakkede mandler
Næringsindhold pr. 100 g:
Kalorier: 55 kcal
Protein: 0,4 g
Kulhydrat: 14 g
Fedt 0,3 g